onsdag den 6. august 2014

My new home in sweet home Alabama!!

Hey y'all!!

Så har jeg overlevet rejsen her ned og den første dag, og er nu på 2. dag. Tænker at I måske er et par stykker der gerne vil have lidt detaljer om stedet?
Selve campus er noget af det smukkeste jeg længe har set. Hele campus er fyldt med flotte store murstens bygninger som har lidt græske søjler og sådan. Ved siden af de flotte bygninger er der græsarealer og stier der er nøjeligt lagt. Man kan godt se at de er glade for deres skole og maskotten, hvilket er en trojansk kriger, fordi hvis man går ind i bog butikken på campus er halvdelen af butikken forskelle Troy University Merchandise. Glæder mig allerede til den første fodbold camp på Campus, som finder sted i starten af september.


Jeg bor på Pace Hall, hvilket er det internationale hus her på campus. Der skulle have boet halv om halv af amerikanere og internationale studenerende, men det er åbenbart kun de internationale studerende der bor her. Jeg bor sammen med en fra Mexico og vi deler bad og køkken med et andet værelse. Værelset er ikke det største, på billedet kan man se min del af værelset. Jeg ved godt ironien ved det lyserøde tæppe, men det var altså ikke mig der fik lov til at vælge det.


Den første dag tilbragte jeg med at få ting på plads og sådan. Jeg har mødt en masse spændende mennesker fra forskellige dele af verden. Der er dog overvægt af asiatere, både i form af kinesere, syd-koreanere og indere. Vi europæere er en minoritet. Alle de amerikanske studerende ankommer først i perioden søndag til tirsdag i næste uge og skolestart er onsdag. Jeg har tilmeldt mig amatør fodboldholdet (soccer, selvfølgelig), sådan bare for sjov. Fordi vi ved jo alle at jeg ikke er særlig god til fodbold, men nu må vi jo se om jeg kommer på holdet, skal selvfølge til 'try-outs'. 

Klimaet udenfor er varmt, omkring 35 grader, med en enkel regnbye eller to. Mens indendørs klimaet er tørt med fuld knald på airconditioneren. 


Ingen kommentarer:

Send en kommentar